Tilføj eller fjern brugeradgang til geonote.dk

Redigeret 24.03.2025

Share this article

For at kunne følge denne vejledning skal du have administratoradgang.

Denne vejledning hjælper dig med at administrere brugeradgang i Geonote for allerede oprettede brugere. Hvis en bruger kun skal have adgang til at se opgaver i appen opgavekvitteringen, er det ikke nødvendigt, at de har adgang til Geonote-projekter.

Sådan tilføjer eller fjerner du adgang til Geonote-projekter

  1. Tryk på svensknøglen, som navigerer dig videre til administrator-menuerne
  2. Vælg Brugerstyring i menuen
  3. Find brugeren ved at indtaste brugerens fornavn, efternavn, brugernavn eller telefonnr. i søgefeltet. Brugeren vil nu blive vist i søgeresultaterne.
  4. Kan du ikke finde brugeren? Fjern markeringen i felterne skjul borgertip-brugere og skjul inaktive brugere, og prøv at søge igen.
  5. Før musen hen over den bruger, du vil redigere. Brugeren vil blive markeret med en grå baggrund, som vist på nedenstående billede. Klik et vilkårligt sted i det grå markerede område for at redigere brugerens adgang.

Du er nu på brugerens indstillinger. For at sikre, at brugeren kan se Geonote-projekter på geonote.dk skal du sørge for, at brugeren er markeret som medarbejder, som vist på nedenstående billede.

For at fjerne eller tilføj adgang til projekter, så brugeren kan tilgå projekterne på geonote.dk, skal du:

  1. Gå til fanen Projekter, som vist på billedet nedenfor.
  2. Sæt hak ved de projekter, brugeren skal have adgang til.
  3. Fjern hak ved de projekter, brugeren ikke længere skal have adgang til. Nu har brugeren adgang til de projekter, som er markeret.

Sidder du fast, eller har du spørgsmål til Geonote?

Så er du altid velkommen til at tage fat i Geonote Support - vi har åbent alle hverdage 8-16 (fredag kun til 15.30), og kan fanges på support@geonote.dk.