Grønplan løsningsbeskrivelse
Redigeret 05.11.2025
Overblik over løsningen Geonote Grønplan er en løsning i Geonote til at arbejde med grønne data og områder. Løsningen består af en WebGIS-platform, hvorigennem det er muligt at digitalisere og redigere data i den grønne datamodel samt at lave udtræk og analyser af data.Geonote Grønplan spiller sammen med Geonote Drift og Anlæg. Dette sker via tilknytningen mellem opgaver og det digitaliserede grønne datasæt. Ligeledes bliver det grønne datasæt udstillet i opgavekvitteringsappen, så det kan bruges i forbindelse med driftsopgaver. Løsningen tilgås ved at logge på geonote.dk og vælge et projekt, der er sat op som et Grønplan-projekt.I menuen til venstre kan man vælge at få vist Opgavestyring og WebGIS (MapView). Når man vælger MapView, åbner kortet med de grønne data. Kortet (MapView) Kortesiden består af 4 dele Selve kortet Lagkontrol for de data, der vises i kortet Værktøjslinje til kortet Værktøjer til opgaver og tabeldata Kort og Lagkontrol Kortet er et standard WebGIS-kort, der viser de udvalgte data. Data kan tændes og slukkes i lagkontrollen.Opsætningen er lavet, så man, når man er zoomet langt ud, får vist labels med distriktsnavne. Zoomer man ind, vises labels med arbejdsstedsnavne, og zoomer man endnu mere ind, vises elementtyperne som labels.Lagkontrollen er opdelt i mapper med de forskellige elementtyper i den grønne datamodel. Man kan folde mapperne ud og se de enkelte lag under hver mappe. Der er mulighed for hurtigt at finde det lag man søger, ved at bruge søgefunktionen over lagkontrollen. Hvis man klikker på de 3 prikker ud for et lag, åbner der en lille menu med funktioner man kan gøre på laget. Herigennem har man mulighed for at: Zoome til data: Dette zoomer kortet til udbredelsen af alle data i dette lag. Oprette temp-lag: Her kan man vælge at oprette en midlertidig label med en valgfri attribut fra laget. Find...
Klaes Møller
