Tilpas varekataloget – GeoNote Skadedyr

Redigeret 28.04.2026

Share this article

Med varekataloget kan det styres hvilke materialer der kan udlægges på en bekæmpelsessag

I spørgeskemaet har bekæmper mulighed for at udlægge materialer på en given sag. Hvis der klikkes på en bestemt vare kan yderligere information om materialet også vises, f.eks. link til datablad, servicemål, aktivstof, pdf’er m.m.
Hvilke materialer bekæmper kan vælge, samt den supplerende information er styret af Varekataloget og i denne vejledning gennemgår vi hvad varekataloget er, hvordan man retter eksisterende materialer og hvordan man opretter nye.

Tilgå Varekataloget

For at tilgå varekataloget skal man være administrator. Varekataloget findes under Fællesværktøjer >> Varekatalog. Her ligger en liste over varekataloger som er oprettet for kommunen, for at redigere bekæmpelsesmidler vælges det varekatalog som hedder Bekæmpelsesmidler – …
OBS: Værktøjer som ligger under Handlinger skal ikke anvendes.

Når varekataloget er åbnet bliver man mødt med en liste over alle vare som det dækker over.

Introduktion til varekataloget

  1. Oversigt over materialer – klikkes der på et specifikt materiale åbnes en dialogboks som viser supplerende info. Hver opmærksom på at inaktive materialer kan skjules, se #5.
  2. Rediger materiale – Se Rediger materiale
  3. Slet materiale – Det anbefales at udgåede materialer ikke slettes, men i stedet deaktiveres – se Aktiveret/deaktiveret
  4. Tilføj materiale – Se Opret materiale
  5. Vis/skjul inaktive produkter
  6. Kategorier – Liste over varekatagorier

Opret/rediger materiale

Vælger man at oprette eller redigere et materiale åbnes produktsiden.
Se en kort opsummering af sidens relevante indhold nedenfor. Vær opmærksom på at visse felter er forbeholdt gift – disse er vist med “⚠️Gift” i opsummeringen. Derudover er visse felter påkrævet når sager skal indberettes til DMP, disse er vist med “❗DMP” nedenfor.

  1. Aktiveret/deaktiveret – aktive materialer er synlige i opgavekvitteringen, inaktive materialer skjules
  2. Produktnavn
  3. Varenummer
  4. Kategori – her vælges hvilken kategori et materiale skal være del af
  5. Enhed – stk eller gram
  6. Produktbeskrivelse – supplerende beskrivelse
  7. Upload billede – relevante billeder af produktet
  8. Upload dokument – her kan et dokument uploades, f.eks. et datablad til rottegift
  9. Servicemål – tilpas om materialet har et servicemål forbundet. dette felt skal udfyldes som et antal dage/timer såsom “4 days”, “12 Hours”, “1 day” m.m.
    Man skal være opmærksom på at et produktservicemål kun overskriver standardbesøgsdatoen på genbesøg hvis den resulterende dato er før. F.eks. vil et produktservicemål på “14 days” aldrig blive aktiveret hvis standarden er 3 hverdage.
  10. Aktivstof, mængde (⚠️Gift | ❗DMP) – her noteres vægten i kg pr. udlægning. F.eks.:
    • 1 kg pr. Udlægning = “1” – 100g pr. Udlægning = “0,1” – 1g pr. Udlægning = “0,001”
  11. Aktivstof (⚠️Gift | ❗DMP) – her skrives hvilket aktivstof giften anvender. Vær opmærksom på at stavemåden skal være en af følgende:
    • 1. Gen: Coumatetralyl, Chlorophacinone
    • 2. Gen: Bromadiolone, Difethialone, Brodifacoum
    • Andet: Cholecalciferol
  12. Gifttype (⚠️Gift | ❗DMP) – hvilken form er giften i? Vær opmærksom på at stavemåden skal være en af følgende:
    • Spiselig blok, Spiselig granulat eller pasta
  13. Link – her posteres en url til en webside som indeholder relevant produktinfo, f.eks. en butiksside.
  14. Bekæmpelsesmetode (❗DMP) – her skrives hvilken bekæmpelsesmetode produktet tilhører, igen er stavemåden vigtig og skal være en af følgende:
    • Smækfælde, Gift eller Andet
  15. Udelad fra returnering – hvis valgt kan produktet ikke returneres, se nedenfor

I skadedyrsregi anvendes Pris, Valuta og Kort ikon som standard ikke, dog kan de anvendes og udfyldes hvis behovet opstår.
Husk at slutte med at klikke Gem når du opretter et materiale.

Gift

Nedenfor vises et eksempel på en gift som er oprettet korrekt:

Andet

Kravene til materialer som ikke er gifte er generelt lavere, nedenfor kan ses et eksempel herpå

Overvågning over anvendelse af f.eks. Hund, røgpatroner, mel/sand og andre materialer som ikke skal kunne hjemtages eller noteres som forbrugt opsættes med Udelad fra returnering aktiveret